Jeg har fundet et gl. milliamperemeter på loppemarkedet. Umiddelbart kunne
det godt ligne noget hjemmebyg, men forarbejdsningskvaliteten "finishen" er
alligevel noget højere end man ville forvente af hjemmebyg, ikke mindst
trækassen det sidder i (forplade af noget "bakelitpapir" eller hvad det nu
hedder.
[Undskyld lidt lang tekst, de ikke så teknisk interesserede kan springe til
bunden]
Der sidder et stort drejespoleinstrument i det bærende "Dansk Standard"s
logo (har det ikke lige foran mig, men synes ikke der stod nogen fremstiller
i det, men ser alligevel ud til at være af høj kvalitet). Nedenunder sidder
en stor omskifter til at skifte range mellem 1 uA (mikroampere) og 100 mA og
derimellem. Markeringerne er ikke graveret i bakelitpladen som typisk, men
derimod er det skrevet på et stykke papir med plexiglas over til at beskytte
med.
Papiret bærer et navn "A. Øje 1957".
Det er senere bygget lidt om til også at kunne lave noget modstandsmåling,
omend jeg ikke helt har fundet ud af systemet endnu, for det fungerer ikke
på typisk vis da der ikke er nogen dB/ohm skala på instrumentet, så meningen
er nok at man regner det ud fremfor direkte aflæser

mindre og sidder over instrumentet og bærer også "A. Øje", men dog mærket
1971 hvis jeg husker rigtigt.
Derudover har det fået skiftet batterier til modstandsmålingen et par gange,
hver gang med tilsyneladende også A. Øje, der har skiftet det. Seneste
mærkat/papirlap er vistnok fra '94, igen A. Øje, hvor de to AA batterier til
lavohmsmåling blev tjekket og et 30(!) volt batteri til højohmsmåling blev
frakoblet da typen ikke kunne fås mere (30 v batteriet blev sidst skiftet i
'77). (De teknisk interesserede vil dog vide at det er intet problem at
finde holdere til knapceller og sætte nok sammen til 30 v)
Nu kommer så endeligt mit spørgsmål: Hvem i hulen er "A. Øje"? En glad
amatør eller en egentlig professionel fabrikant af måleinstrumenter??
Billeder kan postes i dk.binaer hvis nogen ønsker at se det.
Mvh
Morten
--
Min email er spam-sikret, så fjern z og de tre tal hvis du sender mig en
email.
tilt_uz468 @ hotmail.com
(Og bruger du reply-knappen, så vær sikker på du ikke blot retter i Outlooks
alias, det er nemlig en meget alm. fejl)