Hei!
Min slekt stemmer fra den skotske adel, og heter klerck, eller Clark som de skrev i skottland. Min "gren" stammer fra tre brødre som måtte rømme fra skott land etter at Karl 1. av England døde. De forgrenet seg videre i Danmark og Sverige, hvor den svenske slekten ble adlet der. De har navnet: av Klerker, og har en rekke store og kjente generaler, som har etterkommere som lever den dag i dag.
Mitt spørsmål er om det går ant å finne ut av slekten i Skottland, og hvordan jeg skal gå fram for å finne info om dem???
Er det noen her som kan hjelpe meg??
Mvh Arnstein.
(tittelen endret 12/11 2009, THV)
Klerck (til Finnmark ca 1770)
Moderator: MOD_Slekter
Re: Klerck
Når fant innvandringen til Norge sted, hvor i landet bosatte innvandreren seg og hva het vedkommende ?
hilsen Tore H Vigerust, Moderator: Slekter
Re: Klerck
Her er ett ut drag fra de papirer som jeg har fått om slekten. Som dere ser er det skrevet på "gammel norsk". Det er skrevet av fra det orginale papiret, å inn på data.
Slegten: Klerck
Navnet har gjennom tidernes løb været skrevet forskjelligt:
Klærkr ( av Asbjørn Klærkr som levde 1325 i oslo stift),klerk (Jen
i norrige 1333), Clerck,Klærk,Clark,Klerck,Clerce,Clerk,Klercker og av Klercker.
Felles for alle ddisse ,der oprindelig har været adlede krigsmænd er at de har ført samme vaaben mærke:3 lerker og 3 stjerner i sit skjeld.
Slægte Clark tilhørte den skotske adel,dens medlemmer var strænge katolikkere og støttet kong Karl 1. av england mot Cormwell,og vilde ikke underskrive kongens dødsdom i 1648.
3 brødrer Clark forlet da Skottland.
En av disse brødre reiste via Danmark til Frankrike,hver navnet senere blev skrevet Clerce. om denne gren vides intet senere.
Den anden bror Hans reiste til Sverige og kom i teneste i den Kgl. svenske sea Etat og avaancerde til høy Charge. Han hade ingen efterkommere.
Den tredje bror Echard eller Eggert han var kaptein i Kgl. dansk tjeneste og kommandant paa Malmø slott. Efter freden (ferden?) til Roskilde i 1658- da Skaane,Halland og Blekinge overlates til Sverige - Flyttede Echard over til Kjøbenhavn. hver han døde.Det vides ikke mere om den Echard,der skrev sit familienavn "Klerck" end at han hade en søn:
2. Reinheldt.
der 1660 var handlende i Ystad. 1677 blev han Hospitalforstander dersteds.
1.g. gift med Marie Olafsdatter,
2.g gift med Hedvike Bang. med disse hade han i !. egteskab: Otte, i 2: Judita Sofie,Jacob,Marna,Echardt (Eggert), Rasmus,Palle og Jøns(Jens?).
Echardt (Eggert)
f. i juni 1675 død dn 2/3 1724, begravet i Kjellstrup kirke. Utnevnt til prest 6/7 1699 i samme kirke.g.17/10 1699 med Guri Aakesens steddatter: Anna Persdatter.d. 1715 og begr. Kagerøde kirke.
Deres barn: Peter Reinheldt f. 30/5 1700, prest i kagerød (?) kirke, g 24/6 1726m Anna Marie Grund f. 9/12 1707,d 4/4 1778, Presten omhandles under Grevinde Regina Cathrine Crenhjelms styrelse av slettet Knutstorp i 1771, det nævnes ogsaa at han sammen med sin svoger auditeren Jøran Barfet (Barfot) var interessert i personhistorie. Var stamfar til den svenske adel "av Klerker". Døde 4/7 1775. Hans hustru var eneste datter efter admiralskaptein Christipher Matssen Grund.
Elsa f 12/6 1701, gift med faderens eftertræder, præsten Nils Sundius f 30/1 1693, d 12/2 1773, g.2.g med mandens efterfølger Dette kommer av at elsa hade "naadesaar" til og i præstekaldet, og vilde nogen præst ha kaldet, maate de først gifte sig med presteænken.
Sven Palle f.4/10 1702,student,d. i kragerød 29/3 1781 ug.
Anne Cecillia f 20/4 1704 g. med raadmand Aspelin.
4. Jaacob f 20/4 1706 i Ystad. g. med Maria Hansdotter f 1712 d. og begraven den 16/9 1778 fra Kongens Nyterv. Jakob var overkjøbmand for den islandske handel. d . som pensjonist og begravet 19/1 1782. Denne Jakob Klerck er stamfar for den til norge innvandrede gren.
Hedvig f. 10/12 1707,g. med auditor Barfot. d 1756.
Gerhard f. 30/11 1710 d. som kjøbmand i kjøbenhavn, hans tvilling søster vides det inget om.
Johan f. 30/11 1711 prest til Brønnebye,g. med Christiana Ekwall f. ?.....d.6/11 1785 Johan d. i 1775.
4. Jakobs barn:
Eggert Jacob f 26/10 1737 i kjøøbenhavn,g. og viet i Helmens kirke i Kjøbenhavn av præsten Hee med Dorothea Louvise Zeffman, der var prestedatter fra Suda(o)rev i Ho(e)lstein. Hun døde i Bergen aar 1817. Deres bryllup sted paa hjørnet av kongens nye torv og lille kongens gate i underste etage i den nye gaard. Han blev Kongelig Overkjøbsmand i finmarken og de indskibeet sig straks efter bryllupet. De boet i Naasø fra 1771 og i Alten fra 1773. Embetet blev nedlagt i 1787, men av Alten kirkebok sees at kjøbmand Eggert Klerck har vært fadder den 2 paaskedag 1788, han reiste senere til Visby paa Gotland, men blev i 1790 utnevnt til overteldbetjent og siden til kontrollør ved toldboden i Bergen. Eggert sees 15 aar gammel i 1753 at være konfirmert i Trinitatis kirke første søndag efter paaske og der tilføyes: hos sin fader Jacob klercke Islandske overkjøbmand i Rosenborg gate.
Eggert Jacobs hustru var datter av Diakonus til Suderev i Hem(b)stein Sigismund Baltzar Zeffmann og hustru Sabina Elisabeth Flutschauen. Hun sees 1759 aa være inngaaet i nytt ægteskab, uten at det vides med hvem. Hun døde 22/12 1794 i Bergen i huset hos tollekontrollør Eggert klerck.
Anna Sofie g.m. Justisraad Wildskjøndt. Hun døde 1806. Cecilie døbt i Helmens kirke 14/12 1742. Om den vides før tiden intet mere.
Anna sofie sees komfirmert 1757 16 aar gammel i Trinitatis kirke. Der tilføyes: hos fader Jacob Klerck i AAbebraa. Moderen Marie Thomesdatter.
Naar disse moder dels kaldes Maria Thomesdatter dels Hansdatter, har det sin grund i at hun er datter av en mand ved navn Hans Thomsen.
Eggert Jacobs barn:
Marie Elisabeth f 12/3 1772, hjemmedøpt av faderen og siden av Misjonæren i Maasø kirke innlemmet og velsignet i kirkens samfund. død i Bergen.
Jacobus Ludviches f 16/5 1773 udi kjøbmand Buchs stue udi Hammerfest og døbt av presten M.Ressing. Blev løitnant i dansk Marine og døde paa St.Creax i 1794.
Wilhelm(us) Henric(us) f 27/11 1774 i Alten, døbt sammested 2 søndag i advent.Fadre: Fogden Heide,Presten Jersin. Antagelig har denne søn sammen med sine søskende fulgt forældrene til Bergen, da faderen Eggert Jacob blev tollerkontrollør, men Wilhelmus Henricus sees 1794 2den g.l.Raste at ha været Fadder, han var da bare 20 aar. I 1776 ses Wilhelm Klerck igjen at været Faddder. Mens de andre søskende er forbleven sydpaa har Wilhelm reist op til sit fødested, og her nedsat sig som Købmand. I 1808 og 09 var Wilhelm Klerck Distriktschef for Finmarkens Kystforsvar og især utmærket han sig i 1809 i forsvaret av Hammerfest mot Engelsmændene. Wilhelm Klerck var først handelsmand paa Kalvik i Kvalsund indenfor Hammerfest, men i 1812 byttet han Kalvik bort mot Bosekop i Alten. g. m. Dorothea Maria Møller den 1/7 i 1809, hun var datter av styrmand Anders Pedersen og dennes hustru Maren Maria Schubars. Dorothea var født paa garden Strand i Kvæfjord den 6/3 1790 og døbt i Kvæfjord Kirke Beoudelsdagen derefter.
Wilhelm som i (Kirke boken er indført med navnet Wilhelmus) representerte som 3die representant Finmarkens Ant paa Iste ordentlige Storting, som sammentraadte I juli 1815,blev aabnet 5 juli 1815 og oppløst 6 juli 1816, han var medlem av 5 komiter, om kjøbstadædernes økonomi, handel og sjøvæsen, om handelskomiter, om kjøbsatdsprivilegier og om kjøbstad i Bodø. Til Storthinget i 1827 var han første varamand.
Wilhelm kom i 1824 i forbindelse med den svenske gren av Klercker og har ført en hel del korospandanse med comandørkapitaine Ridder av Kongl svard-Orden Høgvelborne Friherre Herr Carl Ulric av Klercker, som viste sig væer en 3mænning av Wilhelm. Denne maa ha være baade poetisk og alvorlig stemt, for der foreligger en 3-4 digte og bønneskrifter fra hans haand især til sin hustru og for sit hus. Eftersin fader Eggert Jacob har Wilhelm et brev fra 1765 fra din farbror den bekjendte Prest i Kagerød i Skaane Peter Reinholdt Klerck. Wilhelm Klerck døde antagelig av mavebetennelse den 19/5 1832, da han lik skulde bæres ut den 26 mai blev der heldt tvende lange taler for at han var særdeles avholdt. Naar og hvor hans hustru døde er ikke optegnet til date, men vil bli senere. Der gaard ord om at hun var svært stor og før og fysisk stærk, mild og god.
Slegten: Klerck
Navnet har gjennom tidernes løb været skrevet forskjelligt:
Klærkr ( av Asbjørn Klærkr som levde 1325 i oslo stift),klerk (Jen
i norrige 1333), Clerck,Klærk,Clark,Klerck,Clerce,Clerk,Klercker og av Klercker.
Felles for alle ddisse ,der oprindelig har været adlede krigsmænd er at de har ført samme vaaben mærke:3 lerker og 3 stjerner i sit skjeld.
Slægte Clark tilhørte den skotske adel,dens medlemmer var strænge katolikkere og støttet kong Karl 1. av england mot Cormwell,og vilde ikke underskrive kongens dødsdom i 1648.
3 brødrer Clark forlet da Skottland.
En av disse brødre reiste via Danmark til Frankrike,hver navnet senere blev skrevet Clerce. om denne gren vides intet senere.
Den anden bror Hans reiste til Sverige og kom i teneste i den Kgl. svenske sea Etat og avaancerde til høy Charge. Han hade ingen efterkommere.
Den tredje bror Echard eller Eggert han var kaptein i Kgl. dansk tjeneste og kommandant paa Malmø slott. Efter freden (ferden?) til Roskilde i 1658- da Skaane,Halland og Blekinge overlates til Sverige - Flyttede Echard over til Kjøbenhavn. hver han døde.Det vides ikke mere om den Echard,der skrev sit familienavn "Klerck" end at han hade en søn:
2. Reinheldt.
der 1660 var handlende i Ystad. 1677 blev han Hospitalforstander dersteds.
1.g. gift med Marie Olafsdatter,
2.g gift med Hedvike Bang. med disse hade han i !. egteskab: Otte, i 2: Judita Sofie,Jacob,Marna,Echardt (Eggert), Rasmus,Palle og Jøns(Jens?).
Echardt (Eggert)
f. i juni 1675 død dn 2/3 1724, begravet i Kjellstrup kirke. Utnevnt til prest 6/7 1699 i samme kirke.g.17/10 1699 med Guri Aakesens steddatter: Anna Persdatter.d. 1715 og begr. Kagerøde kirke.
Deres barn: Peter Reinheldt f. 30/5 1700, prest i kagerød (?) kirke, g 24/6 1726m Anna Marie Grund f. 9/12 1707,d 4/4 1778, Presten omhandles under Grevinde Regina Cathrine Crenhjelms styrelse av slettet Knutstorp i 1771, det nævnes ogsaa at han sammen med sin svoger auditeren Jøran Barfet (Barfot) var interessert i personhistorie. Var stamfar til den svenske adel "av Klerker". Døde 4/7 1775. Hans hustru var eneste datter efter admiralskaptein Christipher Matssen Grund.
Elsa f 12/6 1701, gift med faderens eftertræder, præsten Nils Sundius f 30/1 1693, d 12/2 1773, g.2.g med mandens efterfølger Dette kommer av at elsa hade "naadesaar" til og i præstekaldet, og vilde nogen præst ha kaldet, maate de først gifte sig med presteænken.
Sven Palle f.4/10 1702,student,d. i kragerød 29/3 1781 ug.
Anne Cecillia f 20/4 1704 g. med raadmand Aspelin.
4. Jaacob f 20/4 1706 i Ystad. g. med Maria Hansdotter f 1712 d. og begraven den 16/9 1778 fra Kongens Nyterv. Jakob var overkjøbmand for den islandske handel. d . som pensjonist og begravet 19/1 1782. Denne Jakob Klerck er stamfar for den til norge innvandrede gren.
Hedvig f. 10/12 1707,g. med auditor Barfot. d 1756.
Gerhard f. 30/11 1710 d. som kjøbmand i kjøbenhavn, hans tvilling søster vides det inget om.
Johan f. 30/11 1711 prest til Brønnebye,g. med Christiana Ekwall f. ?.....d.6/11 1785 Johan d. i 1775.
4. Jakobs barn:
Eggert Jacob f 26/10 1737 i kjøøbenhavn,g. og viet i Helmens kirke i Kjøbenhavn av præsten Hee med Dorothea Louvise Zeffman, der var prestedatter fra Suda(o)rev i Ho(e)lstein. Hun døde i Bergen aar 1817. Deres bryllup sted paa hjørnet av kongens nye torv og lille kongens gate i underste etage i den nye gaard. Han blev Kongelig Overkjøbsmand i finmarken og de indskibeet sig straks efter bryllupet. De boet i Naasø fra 1771 og i Alten fra 1773. Embetet blev nedlagt i 1787, men av Alten kirkebok sees at kjøbmand Eggert Klerck har vært fadder den 2 paaskedag 1788, han reiste senere til Visby paa Gotland, men blev i 1790 utnevnt til overteldbetjent og siden til kontrollør ved toldboden i Bergen. Eggert sees 15 aar gammel i 1753 at være konfirmert i Trinitatis kirke første søndag efter paaske og der tilføyes: hos sin fader Jacob klercke Islandske overkjøbmand i Rosenborg gate.
Eggert Jacobs hustru var datter av Diakonus til Suderev i Hem(b)stein Sigismund Baltzar Zeffmann og hustru Sabina Elisabeth Flutschauen. Hun sees 1759 aa være inngaaet i nytt ægteskab, uten at det vides med hvem. Hun døde 22/12 1794 i Bergen i huset hos tollekontrollør Eggert klerck.
Anna Sofie g.m. Justisraad Wildskjøndt. Hun døde 1806. Cecilie døbt i Helmens kirke 14/12 1742. Om den vides før tiden intet mere.
Anna sofie sees komfirmert 1757 16 aar gammel i Trinitatis kirke. Der tilføyes: hos fader Jacob Klerck i AAbebraa. Moderen Marie Thomesdatter.
Naar disse moder dels kaldes Maria Thomesdatter dels Hansdatter, har det sin grund i at hun er datter av en mand ved navn Hans Thomsen.
Eggert Jacobs barn:
Marie Elisabeth f 12/3 1772, hjemmedøpt av faderen og siden av Misjonæren i Maasø kirke innlemmet og velsignet i kirkens samfund. død i Bergen.
Jacobus Ludviches f 16/5 1773 udi kjøbmand Buchs stue udi Hammerfest og døbt av presten M.Ressing. Blev løitnant i dansk Marine og døde paa St.Creax i 1794.
Wilhelm(us) Henric(us) f 27/11 1774 i Alten, døbt sammested 2 søndag i advent.Fadre: Fogden Heide,Presten Jersin. Antagelig har denne søn sammen med sine søskende fulgt forældrene til Bergen, da faderen Eggert Jacob blev tollerkontrollør, men Wilhelmus Henricus sees 1794 2den g.l.Raste at ha været Fadder, han var da bare 20 aar. I 1776 ses Wilhelm Klerck igjen at været Faddder. Mens de andre søskende er forbleven sydpaa har Wilhelm reist op til sit fødested, og her nedsat sig som Købmand. I 1808 og 09 var Wilhelm Klerck Distriktschef for Finmarkens Kystforsvar og især utmærket han sig i 1809 i forsvaret av Hammerfest mot Engelsmændene. Wilhelm Klerck var først handelsmand paa Kalvik i Kvalsund indenfor Hammerfest, men i 1812 byttet han Kalvik bort mot Bosekop i Alten. g. m. Dorothea Maria Møller den 1/7 i 1809, hun var datter av styrmand Anders Pedersen og dennes hustru Maren Maria Schubars. Dorothea var født paa garden Strand i Kvæfjord den 6/3 1790 og døbt i Kvæfjord Kirke Beoudelsdagen derefter.
Wilhelm som i (Kirke boken er indført med navnet Wilhelmus) representerte som 3die representant Finmarkens Ant paa Iste ordentlige Storting, som sammentraadte I juli 1815,blev aabnet 5 juli 1815 og oppløst 6 juli 1816, han var medlem av 5 komiter, om kjøbstadædernes økonomi, handel og sjøvæsen, om handelskomiter, om kjøbsatdsprivilegier og om kjøbstad i Bodø. Til Storthinget i 1827 var han første varamand.
Wilhelm kom i 1824 i forbindelse med den svenske gren av Klercker og har ført en hel del korospandanse med comandørkapitaine Ridder av Kongl svard-Orden Høgvelborne Friherre Herr Carl Ulric av Klercker, som viste sig væer en 3mænning av Wilhelm. Denne maa ha være baade poetisk og alvorlig stemt, for der foreligger en 3-4 digte og bønneskrifter fra hans haand især til sin hustru og for sit hus. Eftersin fader Eggert Jacob har Wilhelm et brev fra 1765 fra din farbror den bekjendte Prest i Kagerød i Skaane Peter Reinholdt Klerck. Wilhelm Klerck døde antagelig av mavebetennelse den 19/5 1832, da han lik skulde bæres ut den 26 mai blev der heldt tvende lange taler for at han var særdeles avholdt. Naar og hvor hans hustru døde er ikke optegnet til date, men vil bli senere. Der gaard ord om at hun var svært stor og før og fysisk stærk, mild og god.
Klerck (til Finnmark ca 1770)
Teksten er dansk, ikke gammalnorsk.
Innvandringen til Norge kan altså dateres til ca 1770, da Eggert Jacob Klerck bosatte seg som kjøpmann i Talvik ved Alta i Finnmark. Han ble konstituert tollkontrollør i Bergen 16/1 1788 og døde i Bergen 25/2 1818 (Osv. Melbye: Tollere gjennom 300 år 1563-1886, Oslo 1977-82, s. 107).
Siden det ikke dreier seg om en adelsslekt i Norge (eller Danmark), kommer jeg til å flytte tråden fra Adel til Slekter.
Innvandringen til Norge kan altså dateres til ca 1770, da Eggert Jacob Klerck bosatte seg som kjøpmann i Talvik ved Alta i Finnmark. Han ble konstituert tollkontrollør i Bergen 16/1 1788 og døde i Bergen 25/2 1818 (Osv. Melbye: Tollere gjennom 300 år 1563-1886, Oslo 1977-82, s. 107).
Siden det ikke dreier seg om en adelsslekt i Norge (eller Danmark), kommer jeg til å flytte tråden fra Adel til Slekter.
hilsen Tore H Vigerust, Moderator: Slekter
Re: Klerck (til Finnmark ca 1770)
Oki.
Men det jeg lurer på er hvordan det går ant å spore opp greina som kommer fra Skottland??
Videre bakover i tid. De papirer som jeg har forteller lite om hvor de kom fra. Har også fått høre at vi muligens også er i slekt med de Klerck.
Skulle gjerne ha funnet mere om akk dette...men har ikke peiling på hvor,hvordan jeg skal klare å spore de opp i Danmark og Skottland.
Mvh Arnstein
Men det jeg lurer på er hvordan det går ant å spore opp greina som kommer fra Skottland??
Videre bakover i tid. De papirer som jeg har forteller lite om hvor de kom fra. Har også fått høre at vi muligens også er i slekt med de Klerck.
Skulle gjerne ha funnet mere om akk dette...men har ikke peiling på hvor,hvordan jeg skal klare å spore de opp i Danmark og Skottland.
Mvh Arnstein
Re: Klerck (til Finnmark ca 1770)
Har du gjennomgått svenske oppslagsverk, f eks Gustaf Elgenstiernas De introducerade svenska adelns ättartavlor ?
hilsen Tore H Vigerust, Moderator: Slekter
-
Nils Tolleshaug
- Innlegg: 184
- Registrert: 25. april 2007 kl. 16.32
- Sted: OSLO
- Kontakt:
Re: Klerck (til Finnmark ca 1770)
Elgenstierna gir ikke noe mere svar enn hva Arthur Klerck beskriver i sitt dokument av 1937.
Familien af Klercker som har samme opphav som Klerck i Norge begynner med Reinholt Klerck f. 1633. Se vedlagte kopi fra Elgenstiernas verk.
Familien af Klercker som har samme opphav som Klerck i Norge begynner med Reinholt Klerck f. 1633. Se vedlagte kopi fra Elgenstiernas verk.
Du har ikke de nødvendige tillatelsene for å vise filene som er tilknyttet dette innlegget.